The Bachelor's Degree in Mathematics
DU ER HER: Uddannelse » Bachelor » Bachelor i matematik

Bachelor i matematik

Kære besøgende

I forbindelse med omstruktureringen af AU skiftede instituttet navn fra Institut for Matematiske Fag til Institut for Matematik.

URL'en for vore websider passer derfor ikke længere med navnet på instituttet. Alle vore sider og aktiviterer føres derfor videre på andre sites. Opdater venligst dine bookmarks.

Man vil derfor fremover kunne finde Matematiks sider via:

  • math.au.dk - vort eksterne site
  • math.medarbejdere.au.dk - vort site vedr. informationer til egne medarbejdere. Sitet er en del af den portal AU allerede har opbygget med informationer rettet mod medarbejdere.
  • studerende.au.dk/matematik - er portalindgangen for studerende, denne skulle gøre det nemmere for studerende at finde rundt på tværs af studier.

Bacheloruddannelsen i matematik er sammensat af en række kurser og projekter, som tilsammen skal have et omfang på 180 ECTS. Uddannelsen har to studieretninger, nemlig

  • Matematik
  • Matematisk modellering.

Studieretningen Matematik giver dig mange muligheder til at kombinere matematik med andre fag; specielt kan du kombinere matematik med fysik helt fra starten. Vi beskriver nedenfor flere muligheder. Du kan også læse om dem i en fil om valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag (pdf), beregnet for studerende ved slutningen af deres 1. studieår.

Den følgende tekst er rettet mod studerende med studiestart 2009 eller senere. For studerende med tidligere studiestart henviser vi til denne hjemmeside

Det første år

For de fleste bachelorstuderende i matematik har kassogrammet for deres første år følgende form (standardmodellen):

I 4 Lineær Algebra Matematisk Analyse 2 Matematisk Modellering 2
I 3 Matematisk Analyse 1 Matematisk Modellering 1
I 2 Calculus 2 Introduktion til Matematisk Analyse Introduktion til Matematisk Modellering
I 1 Calculus 1 Perspektiver i matematikken Introduktion til programmering

Hvis du ønsker det, kan du kombinere matematik med fysik helt fra starten. I dette tilfælde ser dit første år ud som følger:

I 4 Lineær Algebra Matematisk Analyse 2 Bølger og optik
I 3 Matematisk Analyse 1 Elektromagnetisme
I 2 Calculus 2 Introduktion til Matematisk Analyse Mekanik og termodynamik
I 1 Calculus 1 Perspektiver i matematikken Indledende mekanik

Hvis du vil følge denne model, skal du henvende dig til NFs studiekontor efter optagelsen på studiet og registrere fysik som sidefag, så at førsteårsprøvens indhold er fastlagt.

Du kan også kombinere matematik med datalogi allerede på 1. år. I dette tilfælde ser dit første år ud som følger:

I 4 Lineær Algebra Matematisk Analyse 2 Algoritmer og datastrukturer 2
I 3 Matematisk Analyse 1 Algoritmer og datastrukturer 1
I 2 Calculus 2 Introduktion til Matematisk Analyse Programmering 2
I 1 Calculus 1 Perspektiver i matematikken Introduktion til programmering

Hvis du vil følge denne model, skal du beslutte dig til det i løbet af 1. kvarter, da den afviger fra standardmodellen fra og med 2. kvarter. Det gør du ved at tilmelde dig kurset Programmering 2, senest ved udgangen af 5. uge af kvarteret.

1. årsprøven

Du skal ved udgangen af 1. studieår have deltaget i de prøver, som udgør 1. årsprøven. Efter 2. studieår skal prøverne være bestået. 1. årsprøven udgøres af følgende kurser:

  • Calculus 1 (5 ECTS)
  • Calculus 2 (5 ECTS)
  • Perspektiver i matematikken (5 ECTS)
  • Introduktion til Matematisk Analyse (5 ECTS)
  • Matematisk Analyse 1 (5 ECTS)
  • Matematisk Analyse 2 (5 ECTS)
  • Lineær Algebra (10 ECTS)
  • Introduktion til programmering (5 ECTS)

Dog erstattes Introduktion til programmering (5 ECTS) med

  • Indledende mekanik (5 ECTS)

hvis du har registreret fysik som sidefag fra studiestarten.

Valg af studieretning

Man kan vente med at vælge mellem studieretningerne Matematik og Matematisk modellering til efter 1. studieår. Det gælder dog ikke, hvis man har kombineret matematik med fysik eller datalogi allerede på 1. år; i disse tilfælde har man reelt valgt studieretningen Matematik.

Endvidere er der mulighed for efter 2. studieår at skifte mellem de to studieretninger. Skift fra Matematisk modellering til Matematik kan foretages uden studieforlængelse, hvis man ikke ønsker sidefag i et andet fag end matematik. Skift den modsatte vej kan foretages uden forlængelse, hvis man vælger statistik som tilvalgsfag på studieretningen Matematik og følger passende kurser (se nedenfor under Et tilvalg i statistik).

Kassogrammet for studieretningen Matematik:

III 4 Bachelorprojekt    
III 3    
III 2 Reel Analyse    
III 1 Målteori    
II 4 Geometri Kompleks Funktionsteori  
II 3 Matematikkens Videnskabsteori  
II 2 Algebra Valgfri matematik  
II 1 Differentialligninger  
I 4 Lineær Algebra Matematisk Analyse 2 Matematisk Modellering 2
I 3 Matematisk Analyse 1 Matematisk Modellering 1
I 2 Calculus 2 Introduktion til Matematisk Analyse Introduktion til Matematisk Modellering
I 1 Calculus 1 Perspektiver i matematikken Introduktion til programmering

Kurserne i kassogrammet er de kurser, som skal indgå i bachelorprogrammet for studieretningen Matematik. Kassogrammerne for 1. år viser, at den tidsmæssige placering af enkelte kurser kan ændres. Også valg af sidefag eller tilvalgsfag kan nødvendiggøre en ombytning af rækkefølgen af kurserne.

I 2. kvarter på 2. år er der et valgfrit matematikkursus på 5 ECTS, hvor du f.eks. kan vælge et af kurserne Vektoranalyse eller et kursus i matematikkens historie. (Det sidste kursus indgår i kravene til faglig kompetence til undervisning i gymnasiet i matematik.)

De blå felter fyldes ud med valgfri kurser og mindst en fagpakke.

Kassogrammet for studieretningen Matematisk modellering:

III 4 Bachelorprojekt Kompleks Funktionsteori Statistisk teori
III 3 Matematikkens Videnskabsteori
III 2 Valgfrit Valgfrit Overlevelsesanalyse 1
III 1 Variansanalyse
II 4 Sandsynlighedsteori 1.2 Geometri Statistiske modeller 2
II 3
II 2 Sandsynlighedsteori 1.1 Algebra Statistiske modeller 1
II 1 Målteori
I 4 Lineær Algebra Matematisk Analyse 2 Matematisk Modellering 2
I 3 Matematisk Analyse 1 Matematisk Modellering 1
I 2 Calculus 2 Introduktion til Matematisk Analyse Introduktion til Matematisk Modellering
I 1 Calculus 1 Perspektiver i matematikken Introduktion til programmering

Eksempler på kurser, der kan placeres i de valgfri blokke, er Stokastiske processer (10 ECTS), Differentialligninger (5 ECTS), Matematikkens historie (5 ECTS) eller et overbygningskursus i statistik (5 eller 10 ECTS).

Bachelorprojekt og Bachelorprogram

Dette emne ønsker vi at uddybe noget mere, så det ligger i en side for sig selv

Tilvalgsfag og sidefag

Som matematikstuderende skal du også tage nogle kurser uden for matematikken. I den forbindelse vælger du enten et sidefag eller et tilvalgsfag.

Ønsker du at opnå kompetence til at undervise i et gymnasiefag, f.eks. fysik, skal du indskrive dig som sidefagsstuderende i dette gymnasiefag. For en uddannelse med sidefag gælder særlige regler. Se afsnittet Undervisningskompetence nedenfor.

Hvis du ikke indskriver dig til et sidefag, skal du vælge et eller to tilvalgsfag. Et tilvalg består af kurser af et omfang på 30 ETCS fra et bestemt fag, tilvalgsfaget. Som tilvalgsfag kan du vælge ethvert fag på det naturvidenskabelige fakultet, undtaget matematik. Men du kan godt vælge statistik eller matematik-økonomi.

Studieretningen Matematisk modellering

Hvis du følger studieretningen Matematisk modellering, så har du i realiteten valgt statistik som tilvalgsfag og opfylder alle tilvalgskrav. Til gengæld er der på 3. studieår 20 ECTS valgfri kurser. Eksempler på kurser, der kan placeres i disse valgfri blokke, findes ovenfor efter kassogrammet for studieretningen. Der er en god ide at vælge de valgfri kurser (samt emnet for bachelorprojekt) i samråd med en lærer.

Studieretningen Matematik

Hvis du følger studieretningen Matematik, skal du tage mindst ét tilvalg, og du må højest tage to tilvalg på bacheloruddannelsen. Eksempler gennemgås nedenfor.

Dine obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen fylder ca. 120 ECTS. Tilbage er der 60 ECTS, som du kan fylde ud med en af følgende to muligheder:

  • 2 tilvalg
  • 1 tilvalg og 30 ECTS overbygningskurser i matematik, f.eks. kurserne Videregående Algebra, Introduktion til Topologi og Videregående Analyse. (Det er ikke tilfældigt, at netop disse tre kurser nævnes, for de er nemlig introduktioner til kandidatuddannelsen i tre af matematikkens store områder, henholdsvis Algebra, Geometri og Analyse.)

De overbygningskurser, som du vælger ved den anden mulighed, hører til under din bacheloruddannelse og ikke under kandidatuddannelsen.

Tager du kun 1 tilvalg, får du selvfølgelig mere matematik under din bacheloruddannelse, end hvis du vælger to tilvalg. Men hvis du tager 2 tilvalg i et og samme gymnasiefag, beholder du muligheden for at vælge dette fag som sidefag og dermed få undervisningskompetence i det.

Hvis du kun tager ét tilvalg under bacheloruddannelsen, så skal du taget et andet tilvalg under kandidatuddannelsen. Men du kan også opdele dit tilvalg nr. 2 mellem de to uddannelser, f.eks. med 10 ECTS under bacheloruddannelsen og 20 ETCS under kandidatuddannelse.

Undervisningskompetence

For at få undervisningskompetence (formelt benævnt faglig kompetence) til at undervise i et gymnasiefag som f.eks. matematik eller fysik skal du opfylde visse faglige mindstekrav i det pågældende fag. For naturvidenskabelige fag er disse mindstekrav omtrent lig med indholdet af bachelorstudiet i faget. De nøjagtige krav kan ses via Faglig rammebeskrivelse for sidefaget i matematik hos fakultetet.

Eksempelvis mangler en studerende på studieretningen matematik et kursus i Matematikkens historie (5 ECTS) og et kursus i Matematikkens didaktik (5 ECTS) i at have undervisningskompetence i matematik. En studerende på studieretningen matematisk modellering mangler yderligere kurset Differentialligninger (5 ECTS) i at have undervisningskompetence i matematik.

Rektoren for et gymnasium bestemmer selv, hvem han vil ansætte til at undervise. Hvis du har undervisningskompetence i et fag, kan han dog ikke afvise dig med henvisning til manglende faglige kvalifikationer i det fag.

Som studerende på studieretningen matematik opnår du undervisningskompetence i et andet gymnasiefag som f.eks.~fysik eller dansk, hvis du vælger det pågældende fag som sidefag og gennemfører det dertil svarende sidefagsstudium (også kaldet sidefag). Med sidefag får du undervisningskompetence i to fag, nemlig i matematik og i sidefaget.

Sidefagsstudiet er et specielt studium, som man skal indskrive sig til, hvis man vil have det. Det har nogle specielle krav til indholdet, fordi det sigter mod undervisning i gymnasiet. Når du optages på sidefagsstudiet, bliver sidefaget en del af din samlede bachelor- plus kandidatuddannelse i matematik; kravet om, at studiet skal indeholde fagpakker, bortfalder i så fald.

En blanket til indskrivning kan hentes på Optagelse på tilvalgsfag ved Aarhus Universitet.

For regler se Studieordning for tilvalgsfag i naturvidenskabelige fag.

I de formelle skrivelser om sidefag optræder udtrykket det centrale fag. For dig på matematikindgangen er det centrale fag = matematik.

Afsnittet Eksempler på tilvalg på studieretningen Matematik indeholder også kravene til forskellige sidefag.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.05.2012